Tidlig opsporing

Tidlig opsporing handler om at opdage ændringer hos borgeren, mens de stadig er små: en begyndende infektion, en forandret gangart, en kognitiv ændring, en pårørendes uro. Det er et af de områder, kommunerne arbejder med lige nu, fordi forebyggelse kan spare indlæggelser og spare borgeren for unødige indgreb - og fordi borgere ønsker at blive i eget hjem længst muligt.

Tidlig opsporing hviler på én praktisk forudsætning: signalet skal ned på skrift, når medarbejderen lægger mærke til det. Bliver det ikke skrevet ned, findes det kun i hovedet på den, der var på vagten. Så ved næste vagt er det væk.

Hvorfor det halter i dag

De fleste kommuner har gode faglige modeller for, hvad der er værd at reagere på: TOBS, stopsignaler, udredningsark, faste observationspunkter. Modellerne fungerer, når signalerne faktisk lander i journalen. Det er dér, kæden ofte knækker.

• Observationen sker midt i en plejesituation, ikke ved en computer.
• Det er en lille ting - “hun virkede lidt mere forvirret i dag” - og det virker besværligt at skrive et notat om noget så lille.
• Medarbejderen kan sagtens sætte ord på det mundtligt, men ikke nødvendigvis skrive det ned med de rette fagtermer. Blandt SOSU-hjælpere har over halvdelen anden sproglig baggrund end dansk.
• Arbejdsdagen giver ikke plads til at sætte sig ved en skærm for hvert lille tegn, de bemærker undervejs i vagten.

Resultatet: mange af de tidlige signaler - præcis dem, tidlig opsporing handler om - forbliver uskrevne. Vagten efter ved det ikke. Sygeplejersken, der kigger på forløbet om to dage, ser det ikke. Hjemmesygeplejen får ikke det grundlag, der er afgørende for, om man reagerer tidligt eller først, når borgeren er indlagt.

Hvad tidlig opsporing kræver af dokumentationsværktøjet

• Hurtigt og nemt. Hvis det tager tre minutter at skrive et afvigelsesnotat på to sætninger, bliver det ikke skrevet.
• Plejefagligt sprog direkte ved tastaturet. Medarbejderen skal kunne finde det rigtige faglige ord hurtigt - ødem, desorienteret, rallende vejrtrækning - uden at forlade plejesituationen.
• Kortfattet. Tidlige signaler er små. Dokumentationen kan godt være kort.
• Sprogstøtte til personale med et andet modersmål end dansk. Den medarbejder, der står tættest på borgeren i dag, er ofte ikke den, der har nemmest ved at skrive på dansk.
• Privatliv og værdighed. Signalet skal kunne skrives uden at afbryde samværet med borgeren mere end højst nødvendigt.

Hvordan Clex hjælper med tidlig opsporing

Clex’ arbejdsgang fra piktogram til sætning er netop beregnet til de små, tidlige observationer:

• Piktogrammet gør det nemmere at komme i gang. Medarbejderen vælger kropsdelen, tilstanden eller plejesituationen. Afstanden fra “der var noget i dag” til “her står det” bliver kortere.
• Plejefaglige ordforslag i tastaturet. Forslagene kender forskel på klar og konfus, på tør og skorpet, på sivende og flydende. De hjælper medarbejderen med at finde det præcise fagord - ikke en upræcis omskrivning.
• Det korte afvigelsesnotat er udgangspunktet. Clex foreslår en kort, præcis sætning - netop den slags notat, tidlig opsporing faktisk består af.
• Modersmålstjek. Medarbejderen kan se oversættelsen af den foreslåede danske sætning til sit eget sprog og se, om meningen passer, inden det gemmes.
• Oplæsning på enheden. Notatet høres igennem, før det gemmes. Det opfanger stavefejl og formuleringer, der er gledet ud.

Clex skriver ikke selvstændigt og erstatter ikke plejemedarbejderens faglige dømmekraft. Det gør netop det ene trin nemmere, hvor de tidlige signaler plejer at forsvinde: fra observation til journalpost.

Sammenhængen med den faglige model

Clex er ikke et opsporingsværktøj i sig selv. Clex erstatter ikke TOBS, stopsignaler eller kommunens egen udredningspraksis. Til gengæld styrker Clex det datagrundlag, modellerne bygger på. Et udredningsark er ikke bedre end de notater, det hviler på. Et ugentligt tværfagligt møde bygger på det, vagterne har skrevet ned.

Når de små observationer lander i journalen den dag, de sker, bliver de synlige for sygeplejersken, for ADL-terapeuten og for hjemmesygeplejen - uanset om det er den samme medarbejder på vagt.

Hvad det betyder for ledelsen

Tidlig opsporing er et kvalitetsmål, men også en del af forebyggelsesindsatsen. Hver indlæggelse, der undgås, er bedre for borgeren og frigør ressourcer i kommunen. Den mest konkrete indsats - og det, ledelsen mangler mest i dag - er at sørge for, at medarbejderne faktisk skriver de tidlige signaler ned.

Clex er det redskab, der gør dette trin hurtigt nok til, at det faktisk sker på vagten.

Næste skridt

Tidstro dokumentation er det fundament, tidlig opsporing bygger videre på. Clex og ældreloven forklarer sammenhængen med reformen og partnerskabets seks principper. Sprogkløften uddyber, hvorfor plejefaglig sprogstøtte er en forudsætning, ikke en ekstra funktion.